
Kvinder på ski
Fællesskab, skiløb, nye oplevelser, god mad, lokal vin og grin - det er nøgleordene for Monte Ski's skiture for kvinder.
På vores rejser er fællesskabet hjertet i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at skiløb er mere end blot en sport – det er en mulighed for at opbygge forbindelser, skabe minder, opleve naturen og fejre vores styrker som kvinder. Vi sørger for, at du føler dig tryg og velkommen, uanset om du rejser alene eller med veninder, og uanset din alder og baggrund.
Skirejser for kvinder 2026
I skisæsonen 2026 gentager vi successen fra i år, hvor vi i samarbejde med influenceren Claudia Novalee skabte en grupperejse for 20 fremmede kvinder. Vi havde et helt hotel i Canazei for os selv, fik skiundervisning, tog på afterski, så håndbold VM og skabte fællesskaber på tværs af forskelligheder.
I ugerne 3 og 11 inviterer Monte Ski og Claudia igen 20 kvinder til Canazei og gentager successen! Mere info kommer snart.
I uge 5 arrangerer vi en skisafari for kvinder. Læs mere om rejsen.

Skiferie for kvinder
Der er et undertal af kvinder, som rejser på skiferie med andre kvinder, og på specialrejser som Skisafari er der overraskende få kvinder, der deltager. Det vil vi gøre noget ved!
På Monte Ski's skiferie for kvinder har vi fællesskabet i fokus. Vi danner rammerne for en unik rejse for kvinder, som vil møde nye kvinder. Det er lige meget, hvem du er, og hvor du kommer fra - det vigtige er, at du er vild med skiløb og gerne vil møde ligesindede kvinder.
Skisafari for kvinder
En skisafari er den ultimative skioplevelse, hvor du får mest muligt skiløb og nye oplevelser for pengene. Vi rejser rundt med ski under fødderne og rygsæk på ryggen og oplever hver dag et nyt område.
Hver eftermiddag ankommer vi til en ny top eller en ny øde dal, hvor der kan nydes en drink til solnedgangen, inden vi får serveret et lækkert måltid mad. Næste morgen er vi de første på pisten og så går eventyret ellers videre mod næste destination.
Skisafari er for den erfarne skiløber, som kan komme ned af alle slags pister - også i dårligt vejr.
