
Skisafari for kvinder
Drømmer du om en uforglemmelig skiferie, hvor skiløb, fællesskab og fantastisk natur er i fokus? Så deltag i vores 4-dages skisafari for kvinder i Dolomitterne i uge 10 og oplev de smukke, italienske alper sammen med andre passionerede skiløbere.
Pris per person:
8.575 DKK
Maks. plads til 10 personer - først til mølle!
Dette er den perfekte skiferie til dig, der vil opleve noget ekstraordinært – og måske ikke har andre at rejse med. Denne skisafari er designet specielt til kvinder, der elsker skiløb, natur og det sociale samvær.
Ved at koncentrere skisafarien over fire dage, behøver du ikke tage mange feriedage, og du får stadig en fuld skiferieoplevelse. Perfekt til travle kvinder, der vil nyde pisterne uden at gå på kompromis med deres tid hjemme.

Inkluderet i prisen
-
4 dages uforglemmelig skisafari med erfaren guide med stort lokalkendskab
-
3 x overnatninger i forskellige refugier i Dolomitterne inkl. halvpension
-
4 dages liftkort til hele Dolomiti Superski
-
Rejsegaranti gennem SnowTravel
-
Lokal transport mellem områderne
-
Lokal turistskat til refugierne
Praktisk info
-
Dato: Uge 10 (4 dages skisafari)
-
Sted: Dolomitterne, Italien
-
Niveau: Du skal kunne stå stabilt på en rød piste (intet krav om at det skal gå hurtigt)
-
Du bærer selv din rygsæk hele ugen. Læs mere om oppakning
-
Transport til og fra Italien er ikke inkluderet

Skisafari i Dolomitterne
På en skisafari bevæger vi os gennem forskellige skiområder, så du får variation og nye oplevelser hver dag – i stedet for at være bundet til ét sted. Du får mulighed for at opleve så meget som muligt af de sneklædte Dolomitter på en og samme rejse. Hver nat bor vi på et nyt rifugio oppe i bjergene, hvor vi får fantastisk smukke solnedgange, afterski, hygge, god mad og samvær. Vi tilpasser turen, så der er plads til både skiløb og tid til at nyde landskabet.
Højdepunkter på turen
Dolomiti Superski
Oplev et af verdens mest berømte skiområder med over 1.200 km pister. Dolomitterne er vanvittigt smukt og byder på et enestående bjerglandskab, som kombinerer dramatiske klippeformationer med idylliske sneklædte pister. Pisterne er altid velpræparerede og du får den perfekte ramme for en aktiv, men samtidig afslappet ferie.
Kvinder i fokus:
Mød andre kvindelige skiløbere, del oplevelser, og nyd den særlige stemning, der opstår, når kvinder står sammen på ski.
Afslapning og hygge
Efter aktive dage i sneen bliver du om aftenenen forkælet med udsøgt italiensk mad på dagens refugio, mens du nyder samværet med de andre deltagere.

Q&A
Hvad gør jeg med bagage?
Du har din egen rygsæk med (vi anbefaler mellem 20-30 liter), som du kører rundt med på hele turen. Vi fremsender en pakkeliste inden afgang, således at du ved, hvad du skal have med.
Kan jeg deltage på snowboard?
Ja, det er muligt at deltage i skisafari på snowboard. Dog skal du være opmærksom på, at vi ikke kan undgå transportstykker.
Hvor langt skal vi hver dag?
Det varierer alt mellem 20-40 km. skiløb per dag. Engang imellem tager vi de samme pister flere gange, fordi de er så gode - her er det selvfølgelig muligt at tage en pause, mens resten af holdet kører en gang til.
Hvordan indkvarteres vi?
Vi bor på refugier højt oppe i bjergene. Oftest indkvarteres vi i sovesale, delt med andre, men engang imellem er der mulighed for dobbelt- eller trippelværelser. Vi får rent sengetøj og håndklæder samt mulighed for bad alle stederne. Derudover serveres vi lækker italiensk/sydtyrolsk mad hver aften og får et godt morgenmåltid hver morgen.
Hvilke udgifter kommer udover prisen?
Aftenmad og morgenmad er med i prisen. Du betaler selv for frokost og drikkevarer. Nogle steder kan der være mulighed for sauna eller badetønde - dette er ikke inkluderet i prisen.
