top of page
Badet[1].jpg

Vin & glamping for kvinder

I samarbejde med Claudia Novalee gentager vi succesen og skaber rammerne for en uforglemmelig weekend med fælleskab i højsædet. Disse ture er altid populære, så tilmeld dig med det samme og oplev den stemning blandt fremmede kvinder, der gør disse ture så unikke.

På denne weekendtur skal vi smage os igennem lækre frugtvine, nyde god mad og slappe af i naturskønne omgivelser. Overnatningen bliver noget helt særligt – du bliver indkvarteret i enten en vintønde, et glampingtelt eller en retro airstreamer.

Det bliver en weekend med ro, nærvær og gode grin – perfekt til dig, der vil ud i naturen, opleve et unikt fællesskab, nyde god mad og vin samt møde nye mennesker. 

Claudia og Kirstine fra Monte Ski tager sammen imod jer fredag. Lørdag sørger Kirstine for dagens aktiviteter, sammen med de dygtige medarbejdere fra Cold Hand Winery.

Læs mere om rejsen. ​​

2020.06.29_Overnatning-18[1].jpg

Cold Hand Winery i Randers, 25. - 27. april, 2025

4.495 DKK per person​

​Begrænset antal pladser -

først til mølle!

Book senest 1. april, 2025!

Pratisk info:

  • ​Cold Hand Winery, Haversmosevej 21, 8920 Randers

  • Indcheckning fredag kl. 15.00 - 18.00. 

  • Udcheckning søndag kl. 10.00 (efterfulgt af fælles frokost)

  • Vi bor godt, men primitivt. Telte og vintønder er ikke opvarmede. Bruserne er udebrusere med varmt vand. Vi kommer til at være meget ude uanset vejret​

TUREN ER UDSOLGT! 

Inkluderet i prisen

Indkvartering:

  • 2-personers retro airstreamer 

  • Ombyggede luksus 2-personers vintønder

  • 2-personers glampingtelte

  • 4-personers glampingtelte

Skriv i kommentarfeltet på bookingsiden, hvis du vil bo med nogen du kender.

​Forplejning:

  • Morgenmad og frokost begge dage

  • Aftensmad fredag inkl. vinsmagning 

  • Aftensmad over bål lørdag inkl. husets vine og alkoholfrie drikkevarer

  • Kaffe m. hjemmebag lørdag + søndag

Ekstra:

  • Adgang til udespa (4 personer ad gangen)

  • Goodiebag m. lækre produkter 

CHW-0048[1].jpg
Om rejsen

Fællesskab og nye bekendtskaber

Denne weekendtur til Cold Hand Winery er ikke kun for vinelskere – den er også for dig, der har lyst til en hyggelig pause fra hverdagen i godt selskab. Vi samler en gruppe kvinder, der vil opleve noget nyt, skabe minder og dele gode stunder.

Uanset om du kommer alene eller med en veninde, vil du hurtigt føle dig velkommen. Her er der plads til at slappe af, grine og nyde samværet i en uformel atmosfære. Vi skaber rammerne for et trygt og afslappet fællesskab, hvor nye bekendtskaber opstår naturligt.

Dagen byder på spændende smagsoplevelser og smukke omgivelser, mens aftenerne inviterer til gode samtaler, lun bålstemning og stjernekig – selvfølgelig med et glas vin i hånden.

 

Vinsmagning, lækker mad og unikke overnatninger

Cold Hand Winery er kendt for sine karakteristiske frugtvine, og weekenden inkluderer en særlig vinsmagning med rundvisning i vineriet. Her får vi indblik i vinproduktionen og smager på nogle af husets bedste vine, alt sammen formidlet af passionerede vinmagere.

Efterfølgende venter en stemningsfuld middag i de rustikke omgivelser, hvor menuen er sammensat til at matche vinene og indbyder til afslappede samtaler.

Når dagen går på hæld, venter en anderledes overnatningsoplevelse. Du kan vælge at sove i en vintønde, et telt, et glampingtelt eller en ikonisk airstreamer – alle omgivet af vinmarkernes rolige atmosfære.

Ro, fordybelse og nærvær

Her handler det ikke om at skynde sig, men om at tage tempoet ned og nyde nuet. Mellem smagsoplevelserne og de hyggelige måltider er der tid til at slappe af, gå en tur i naturen eller bare nyde stilheden med et glas vin.

Måske har du lyst til at finde en rolig krog med en bog eller tage en snak med en af de andre deltagere. Her er ingen faste planer – bare muligheden for at nyde en weekend, hvor det eneste valg er, om du vil smage endnu et glas vin.

Tag med på en afslappende weekend fyldt med gode smagsoplevelser, fællesskab og ro.

ColdHandWinery_RAISFOTO_0013[1].jpg
Claudia Novalee

Cold Hand Winery

Cold Hand Winery er et dansk vineri, der specialiserer sig i unikke frugtvine af høj kvalitet. Med en passion for at forvandle nordiske frugter til forfinede vine, producerer de alt fra mousserende æblevin til intense dessertvine – skabt med samme omhu som klassiske druevine.

Udover vinsmagninger og rundvisninger tilbyder Cold Hand Winery også stemningsfulde events, gastronomiske oplevelser og unikke overnatningsmuligheder i vintønder, glampingtelte og en autentisk airstreamer. Her er der mulighed for at nyde vin, mad og natur i en atmosfære af ro og nærvær.

DSC00289[1].jpg
bottom of page